74 børn rammes af konkurs på behandlingssted
05.02.2010 kl. 06:13
Af
Annonce
Det får konsekvenser for 74 børn og unge fra Region Midtjylland, at det private behandlingssted Vejlefjord Børneneurocenter er gået konkurs.
60 børn og unge skulle i gang med at blive undersøgt og få stillet en diagnose, mens 14 patienter var i behandling eller ventede på at komme i behandling på Vejlefjord.
Nu tager børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland over, så de 74 børn og unge får den hjælp, de har brug for.
"Det er ulykkeligt for de berørte børn og unge, at de ikke kan få hjælp på Vejlefjord på grund af konkursen. Men vi vil gøre alt for, at de ikke får forlænget deres venten på grund af konkursen", siger cheflæge for Psykiatri og Social i Region Midtjylland, Per Jørgensen.






RSS