VLR Sendeområdet

Hvorfor skal VLR have så mange sendere?
Danske lokalradioer sender med en meget svag sendestyrke i forhold til f.eks. Danmarks Radio. Vores kraftigste sendere må højst sende med en effekt på 500 Watt, mens Danmarks Radio f.eks. må sende med helt op mod 100.000 Watt - altså 200 gange så kraftigt!
Konsekvensen er, at vi er nødt til at opsætte mange sendere for at opnå bare en nogenlunde tilfredsstillende dækning af vort sendeområde.
Modtagelse via fællesantenne og kabel
Hvis du er tilsluttet en fællesantenne eller kabel-TV, skal du sandsynligvis modtage VLR på en anden frekvens end angivet på denne side.
Vi beder dig rette henvendelse direkte til din antenneforening for at få oplyst frekvensen.
Er VLR ikke på din fællesantenne kan du foreslå din antenneforening at få os på.
Dette sker typisk ved at rette henvendelse til bestyrelsen, eller at stemme VLR ind på fællesantennen, når der holdes afstemning i din forening.
Modtagelse med egen antenne (på hustaget, i bilen eller på transistorradioen)
Der er flere faktorer som er afgørende for, hvilken signalkvalitet du kan forvente. Herunder beskriver vi nogle af de vigtigste.

Sendernes rækkevidde
Rækkevidden afhænger af sendeeffekten fra den pågældende sender. I skemaet nederste på siden kan du se, hvilken effekt de enkelte sendere har.
En 160 W sender kan forventes at række ca. 5-7 km, mens en 500 W sender kan række ca. 7-10 km. Inden for disse afstande bør det være muligt at opnå en støjfri modtagelse i stereo, under forudsætning af at dine antenneforhold er i orden.
Der er dog steder, hvor lokale forhold gør at modtagelsen ikke kan blive optimal, f.eks. hvis der er en større bakke eller lignende mellem vores sender og din antenne. I den situation kan man ofte opnå bedre modtagelse ved at rette sin antenne mod en sender, hvor der ikke er forhindringer mellem sender og modtagerantenne.

Polaritet - hvad er det?
Polaritet er en beskrivelse af, hvordan radiobølgerne udsendes i forhold til horisonten.
I Danmark benytter vi primært tre slags polariteter, nemlig vandret (horisontal), lodret (vertikal) og cirkulær. Sidstnævnte er en kombination af lodret og vandret.
Historisk set har de fleste danske radiostationer sendt vandret, men nu er man i langt højere grad begyndt at udsende signalerne med lodret polaritet.
Det har bl.a. den fordel at modtagelse på f.eks. en bilradio bliver bedre, da bilens antenne ofte står lodret op i luften.
Desværre har mange husejere endnu ikke ændret polariteten på hus-antennen. Den sidder stadig på samme måde som man har været vant til i mange år, men faktisk vil mange kunne opnå en væsentlig bedre modtagelse ved blot at vende antennen til lodret (se illustrationen herunder). Det er ikke nødvendigt at købe en ny antenne - den skal blot vendes, så 'pindene' peger lodret op/ned.

Antennens retning
Det er væsentligt at en antenne 'peger' omtrent mod den sender, som man ønsker at modtage - i særdeleshed hvis det er en svag sender, man ønsker at modtage.
De fleste antenner er monteret på en måde, så de peger mod en kraftig sender fra Danmarks Radio. Dette er ikke altid hensigtsmæssigt, da man let nedsætter muligheden for modtagelse fra andre interessante, som måske ikke står i samme retning. Typisk vil man ikke opleve nogen hørbar forskel fra den kraftige sender, hvis man i stedet drejer sin antenne mod en svagere sendere. Til gengæld vil man sikkert opleve en bedre lyd fra den svagere sender.
Her er illustreret et eksempel på, hvordan man kan forbedre signalet fra en svagere sender:
I eksemplet her er en familie bosiddende i Hedensted. I familien vil man gerne både kunne lytte til DR's kraftige sender i Højen og VLR's svage sender i Jelling.
Som det fremgår af eksemplet kan familien altså opnå en forbedret modtagelse, ved at rette antennen mod den svage sender, samt at vende antennen lodret.

Antennens højde
Også antennens højde i forhold til jorden og evt. hustage har betydning. Generelt kan man sige at jo højere antennen sidder, jo bedre er modtagelsen.
Her skal man dog være opmærksom på at man bruger et godt antenne-kabel mellem antenne og radioen. Hvis kablet er for dårligt, vil man kunne opleve at forbedringen ved at montere sin antenne højere vil gå tabt, fordi der nu skal bruges et længere kabel. Vi anbefaler at du rådfører dig hos din antenne-forhandler.
Øvrige forhold
Hvis ovenstående 'regler' forsøges overholdt bør man kunne opnå en rimelig modtagelse på sin radio.
Hvis man har lyst til at eksperimentere yderligere, så kan man f.eks. få andre antennetyper, som på forskellig vis har både fordele og ulemper.
Eksempelvis har nogle antenner mange 'pinde'. Jo flere pinde - desto mere retningsbestemt er antennen. Det gør at antennen bedre kan 'høre' en svag sender i en bestemt retning, men til gengæld bliver den mere 'døv' for sendere, som ikke ligger i samme retning.

De fleste almindelige FM-antenner er lavet, så de kan modtage alle frekvenser mellem 88 - 108 MHz.
I praksis betyder det dog, at fabrikanten er nødt til at gå på kompromis ved at finde den midterste frekvens (center-frekvensen) i hele området - i dette tilfælde 98 MHz.
Netop ved denne frekvens virker antennen altså bedst. Man kan købe antenne som er fremstillet til bestemte frekvenser (frekvens-tilpassede), men det er yderst sjældent at man har dette behov. Imidlertid kan dette forhold være forklaringen på, at man kan opleve to ens sendere med en hørbar forskellig rækkevidde.
Den sender, som benytter en frekvens tættest på center-frekvensen vil ofte kunne modtages bedst, da modtagerantennen har lettere ved at modtage på en frekvens tæt på centerfrekvensen.

Endelig kan man benytte sig af såkaldte antenne-forstærkere -  en lille boks, som sættes mellem antennen og radioen.
Den forstærker det signal, som antennen kan 'høre' og dermed bliver modtagelsen bedre. Man skal dog passe på med at bruge en bredbånds-antenneforstærker, hvis man bor tæt på en sender, da det faktisk kan forringe signalet i stedet. Spørg dig til råd hos din antenne-forhandler.

Atmosfæriske forstyrrelser
Vi kender måske bedst dette fænomen fra vores TV. Man kan have 'sne' på skærmen og øverst ruller teksten "Forringet billedkvalitet på grund af atmosfæriske forstyrrelser".
Årsagen er at forhold i atmosfæren ændres, så TV- og radiosignaler udbredes anderledes end normalt.
Det sker typisk når vejret er ekstremt og anderledes end det forventelige. Tæt sne eller tåge kan give forstyrrelser, men også fantastisk godt vejr under kraftige højtryk kan give atmosfæriske forstyrrelser. Man kan ofte opleve de værste forstyrrelser netop som solen står op eller går ned, da det er på disse tidspunkter af døgnet de største ændringer sker i atmosfæren.  
Når atmosfæren driller os, kan man have vanskeligt ved at modtage de sendere man plejer at høre, men til gengæld er det ikke sjældent at kunne høre fjerntliggende sendere (måske fra Tyskland, Sverige eller Norge). Blandt radio-entusiaster kaldes dette for tropo-forhold, og giver ofte anledning til at de får lejlighed til at lytte på radiostationer, som de ellers ikke kan modtage. Sjovt for dem - men særdeles irriterende for os, som skal besvare opkald fra lyttere, der ikke kan modtage VLR.
I disse situationer er der desværre ikke meget andet at gøre end at vente på et vejrskift.
VLR-frekvenser på listeform: (sorteret efter frekvens)