Smed ølkasse ud foran politibil
06.02.2010 kl. 09:46
Af
Annonce
Det blev en biljagt af de lange, da Syd- og Sønderjyllands Politi i nat satte efter en bil med stjålne nummerplader.
Bilen blev observeret ved Varde, men blev først stoppet i Filskov ved Billund - 62 km væk.
Undervejs forsøgte bilens fører sig med flere kneb for, at slippe fra patruljevognen. Blandt andet kastede han og hans to passagerer en kasse øl ud af vinduet foran politibilen.
Da det lykkedes at stoppe bilen, fandt politiet seks jagtgeværer som de tre yngre mænd i bilen tidligere på natten havde stjålet ved et indbrud i en skytteklub.






RSS