Search results for: 56

56-årig stadig efterlyst

Posted on maj 11, 2015 by

Sydøstjyllands Politi leder stadig efter den 56-årige Viggo Hansen. Det skriver TV Syd.

Politiet har ikke modtaget henvendelser, der har ført dem på sporet af den efterlyste mand.

Viggo Hansen forlod sit hjem i Bøgballe ved Uldum natten til i går i nedtrykt sindstilstand.

Viggo Hansen er muligvis kørende i en Land Rover Defender fra 2000 med registreringsnummer FA81369.

Han er almindelig til kraftig af bygning og han har kort gråligt hår og bærer briller.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

56-årig serbisk tyv slog butiksansat

Posted on april 22, 2015 by

Indehaveren af Grejbiksen på Østergade i Silkeborg fik sig i går eftermiddag en hård medfart af en mand, der forsøgte at stjæle fra forretningen.

Omkring klokken 16:30 opdagede kvinden, at en mand var ved at stjæle et par sko fra den udendørs udstilling. Hun fulgte efter tyven og det lykkedes hende at få et greb i manden ved den gamle busterminal. Herefter fik hun et knytnæveslag i ansigtet, hvorefter manden smed skoene og løb fra stedet.

Manden blev efterlyst, og blev senere på dagen anholdt, skriver mja.dk. Der er tale om en 56-årig serbisk statsborger, som ikke har bopæl i Danmark.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

300.900 fløj fra Billund Lufthavn

Posted on juli 1, 2015 by

300.900. Så mange passagerer benyttede i juni Billund Lufthavn. Det er en stigning i passagertallet på 8.656.

“Det er en god fornemmelse at sætte en ny månedsrekord her ved indgangen til den største måned; en start på sommeren, der lover godt”, siger lufthavnsdirektør i Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen.

Samlet set steg trafikken for første halvår med 11.697 passagerer i forhold til sidste år.

Trods de flotte passagertal, faldt antallet af charterpassagerer med 4.083 til 99.705.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

S havde godt valgt i Østjylland

Posted on juni 19, 2015 by

Socialdemokraterne fik et flot valg i Østjyllands Storkreds, hvor næsten hver tredje person stemte på partiet. 132.448 stemmer – 27,3 procent – fik partiet af områdets stemmer.

Næststørste parti er Dansk Folkeparti, som fik 91.681 stemmer efterfulgt af Venstre med 90.582 stemmer.

Det kan også nævnes, at det nye parti Alternativet havde godt fat i Østjylland med 29.614 stemmer.

86,7 procent af de 565.259 stemmeberettiget satte kryds.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

21-årig dømt for røveri

Posted on juni 12, 2015 by

En 21-årig mand fra Fredericia er idømt halvandet års fængsel for et hjemmerøveri.
Egentlig var det et tyveri, han ville begå, da han i marts måned sidste år gik ind i hus på Vestbanevej i Vejle. Men han blev overrasket af husets 56-årige ejer, og det kom til slagsmål mellem de to; herunder slog den 21-årige bl.a. husejeren med en flaske – og så blev tyveriet til et røveri, skriver Vaejle Amts Folkeblad.

Gerningsmanden glemte sin telefon i huset, da han stak af; så han var forholdsvis nemt at identificere – han er i forvejen godt kendt af politiet.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Friskole ved Odder truet af lukning

Posted on april 29, 2015 by

Store var forventningerne, da Margrethelyst Friskole ved Odder åbnede i den gamle kommuneskole i 2011. Nu trues friskolen af lukning, skriver Horsens Folkeblad.

Medmindre der tilføres mindst 500.000 kroner, er der meget stor risiko for, at Margrethelys Friskole må dreje nøglen om og erklære sig selv konkurs. Det fortæller bestyrelsesformand Jan Kjærsgaard, der sammen med resten af bestyrelsen havde indkaldt borgerne i Ørting og Falling til informationsmøde mandag aften.

56 borgere mødte frem, og Jan Kjærsgaard var efterfølgende optimistisk for fremtiden.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Tankstation udsat for rambuktyveri

Posted on april 7, 2015 by

En tankstation på rastepladsen Kildebjerg nær Vissenbjerg på den fynske E20-motorvej blev natten til i går udsat for et rambuktyveri, oplyser Fyns Politi.

En 19-årig ekspedient, der var alene på vagt, udløste klokken 02:41 overfaldsalarmen, da en bil med fem maskerede mænd bakkede en sort Citroën Berlingo ind gennem en af butikkens ruder.

Mændene i bilen stormede herefter butikslokalet og slap væk med flere såkaldte kassetter til forretningens kasseapparater.

Gerningsmændene slap af sted med et beskedent kontantbeløb og kørte fra stedet i vestlig retning, skriver tv2fyn.dk.

Politiet efterlyser den sorte Citroën, der har registreringsnummeret XJ 56 856. Den blev stjålet for to dage siden i Pederstrup på Fyn.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Drab i Odense

Posted on marts 30, 2015 by

Fyns Politi blev i morges ved godt 8-tiden sendt til Jacob Hansens Vej ud for nr. 56 i Odense S, idet der sad en livløs mand i bilen.

Fyns Politi har hele formiddagen arbejdet på stedet sammen med kriminalteknisk afdeling og retsmedicinere på gerningsstedet.

Ved findestedsundersøgelsen er det nu konstateret at der er tale om et drab forøvet med stikvåben. Der vil senere i dag blive foretaget obduktion.

Der foreligger på nuværende tidspunkt intet om motiv, ligesom drabsvåbenet ikke er fundet.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Nej til dagligvarebutik på Hjertingvej

Posted on marts 10, 2015 by

Flemming Schibstad Ejendomsudvikling har søgt om en principiel tilladelse til at bygge en dagligvarebutik på Hjertingvej 50-56 i Varde. Noget af jorden er ejet af Varde Kommune og er reserveret til en gangbro over jernbanen.

Men et enigt plan- og teknikudvalg giver afslag. Blandt andet med den begrundelse, at jorden skal bruges til en overgang over jernbanen, og at der tæt på ligger både en Fakta og Løvbjerg ved Varde Centret.

“Vi har også tanker om en dagligvarebutik på Jeppe Skovgårds Vej. Så vi synes, vi er godt dækket af i området”, siger formand for plan og teknik, Preben Friis-Hauge, til jv.dk.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra

Det er ulovligt at sende elever hjem – men det virker

Posted on februar 26, 2015 by

Folkeskoler må ikke sende elever hjem eller bede dem blive hjemme, fordi de ikke har lavet deres afleveringer.
Det var ellers lige præcis det, man i ottendeklaasserne på Bredsten-Gadbjerg Skole have indført.

Men det er simpelthen ikke lovligt, lyder det nu fra Vejle Kommunes chef for uddannelse og læring, Anette Jensen.
Derfor har skolen valgt at droppe tiltaget.

Men i de tre dage, det var i funktion, virkede det over al forventning, skriver Vejle Amts Folkeblad. 100 % af eleverne havde lavet deres afleveringsopgaver og 56 af 57 elever mødte velforberedte til undervisningen, lyder det fra Bredsten-Gadbjerg Skole.

Posted in Nyhedsfeed Kommentarer slået fra